ASE stiger med 15 kroner om måneden
11. juni 2009. Kl. 8.42
Én af LO-fagbevægelsens konkurrenter sætter administrationsbidraget op med hele 17 procent med virkning fra 1. juli i år. Det er ASE, der hæver bidraget fra 87 til 102 kroner og dermed nu kun vil være 9 kroner billigere om måneden end for eksempel HK’s a-kasse. Man begrunder stigningen med de mange nye arbejdsløse, der giver ekstra omkostninger.
Stigningen kommer kort tid efter, at ASE er blevet kritiseret for meget lange ekspeditionstider for udbetaling af understørrelse.
Sidste år satte også en anden tværfaglig A-kasse, DLA fra Det Faglige Hus sit bidrag op (se organisering.dk 21. august 2008). Forklaringen på de to kassers stigninger er givetvis, at de som tværfaglige A-kasser er skabt i opgangstider og derfor først nu har fået større udgifter til administration og vejledning af et større antal arbejdsløse.
